Kunne du tænke dig at drive og lede en afdeling med mangfoldige projekter og stærke fagligheder inden for ventilation? Så læs med her, vi søger nu en afdelingsleder til vores afdeling i Kolding.
DP ventilation a/s er stiftet i 1996 og har hovedkontor i Aarhus og afdelingskontorer i Glostrup, Kolding, Odense, Aalborg og Sønderborg. Vi har mange større ventilationsopgaver på vores referenceliste. I kølvandet på disse er der opbygget en serviceafdeling med faste kunder over hele landet.
DP ventilation har desuden etableret en projekteringsgruppe bestående af meget erfarne kollegaer, der sikrer at projekteringen udføres i en altid høj standard. Projekteringsgruppen vil som udgangspunkt stå for projekteringen af de fleste sager, hvorefter de overdrages til udførelse hos projektledere. Der kan dog forekomme sager, hvor projektlederne står for projekteringen, men altid med mulighed for den nødvendige sparring/backup fra projekteringsafdelingen.
Ledelse af mangfoldige projekter og nærhed til kunder og kollegaer
Som afdelingsleder får du ansvar for kunderne, projekterne og afdelingens økonomi. Du skaber dine resultater gennem ledelse af kollegaerne og ved at have et skarpt øje for projektledelse, økonomi og leverance af rette faglige niveau. Det er også denne tilgang, der får flere spændende projekter til firmaet.
Hos DP ventilation har vi flere faste kunder, og i jobbet som afdelingsleder skal du være helt tæt på kunderne, hvor du gennem dialog med kunderne forstår og ser deres behov og byder ind med løsninger.
Du formår at skabe gode relationer hos kunderne og ligeledes internt i DP ventilation på en måde, som indgyder tillid og giver lyst til at følge dig. Du har en pragmatisk tilgang til gode løsninger, som tager højde for økonomi, kundens ønsker og gældende lovgivning.
Vi har en ambition om, at afdelingen skal vokse med flere fagligt stærke kollegaer. Du er med til at opbygge, sikre og udvikle faglighederne i afdelingen, og du arbejder på at fastholde den gode trivsel.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du får ca. 60 gode kollegaer på tværs af landet. Vi har en høj medarbejdertilfredshed, hvor tonen er rar og uformel. Vi har en flad ledelsesstruktur, med kort vej til beslutninger og indflydelse.
I DP ventilation er der et stærkt værdisæt, og der er fokus på trivsel, faglighed, uddannelse og det at hjælpe hinanden – en arbejdsplads, hvor det er rart at være, og hvor der er fokus på det gode kollegaskab. DP ventilation vil være landets fremmeste ventilationsrådgiver, og vi har en klar ambition om, at vi vil skabe mere værdi, end vi tager. Denne ambition opfylder vi blandt andet ved at have fokus på det eksisterende projekt og løse opgaver til kundernes tilfredshed.
Som afdelingsleder bliver du en del af et stærkt ledelsesteam, hvor du løbende kan hente sparring og råd i henhold til ledelse og kunderelation og projektløsning. Du får reference til firmaets direktører, som i tæt samarbejde med dig vil sikre rette strategiske fokus og retning for afdelingen.
Den rette kandidat
Du har en stærk ventilations-faglig baggrund og har arbejdet flere år i branchen, hos rådgivende ingeniørfirma/totalentreprenør eller anden teknisk virksomhed, hvor du gennem arbejdet på
forskelligartede projekter har fået en god forretningsforståelse for, hvordan faglighed og lønsomhed går hånd i hånd. Samtidig har du ligeledes en god forståelse for de øvrige fag i projekterne, og for hvordan vi sikrer en god projektøkonomi i balance med krav, lovgivning og forventninger.
Som person er du handlingsorienteret, involverende og uddelegerende. Det er en fordel, hvis du har tidligere ledererfaring, men vigtigst er det, at du har en naturlig egenskab til at lede og en stor interesse for menneskerne omkring dig. Med din faglige og projektledende indsigt og din menneskelige tæft kan du skabe gode resultater til gavn for forretningen.
Du skal trives i en koordinerende og travl rolle med mange bolde i luften og samtidig kunne holde hovedet koldt. Du skal være god til at samarbejde og kommunikere, arbejde selvstændigt, målrettet, ansvarsfuldt og struktureret. Dit fokus skal være på kvalitative løsninger, tid og økonomi og samtidig have kunden i centrum.
Du tilbydes:
- attraktive ansættelsesvilkår med bonusordning
- et spændende og udviklende job som afdelingsleder
- en ansvarsfuld og attraktiv stilling i et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø
- positive, engagerende og erfarne kollegaer, der er klat til faglig sparring
- en nærværende ledelse, der prioriterer dig og din udvikling
- fleksibilitet og mulighed for selv at forme dagen
- uformelt arbejdsmiljø med god omgangstone
- løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og baggrund
- pensionsordning og sundhedsforsikring
Vil du med på holdet?
Du er velkommen til at søge mere information om jobbet, afdelingen eller virksomheden ved at ringe til adm. direktør, Dat Ke Phan på tlf. 30 92 92 00.
Ansøgning samt CV sendes til dat@dpventilation.dk. Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og holder løbende samtaler med relevante kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Se liste med aktuelle ledige stillinger.