21. september 2020

Fredag den 18. september afholdtes DP Masters 2020 på Lyngbygaard Golf i det vestlige Aarhus.

DP ventilation a/s havde igen i år inviteret kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til Company Day på en skøn bane og i lækre rammer.

Dagen startede med registrering af spillere og udlevering af scorekort efterfulgt af morgenbuffet med velkomst og præsentation af dagens program.

Efter opvarmning var der først gunstart for de øvede spillere på 18-hulsbanen. Herefter sørgede Lyngbygaards trænerteam for grundig instruktion og vejledning til spillerne uden golferfaring inden gunstarten lød for dem på 9-hulsbanen.  

Arrangementet sluttede med en dejlig frokost og præmieoverrækkelse. Alt i alt et succesfuldt arrangement med netværk og forretningsforbindelser i fokus. 

Tusind tak til alle deltagere for dejligt selskab og stort tillykke til dagens vindere.

På festligt gensyn i 2021 !