DP ventilation a/s – eliteleverandør til det offentlige

11. juni 2020

DP ventilation a/s har opnået plads på årets rangliste over eliteleverandører til den offentlige sektor.

Hvert år hyldes den øverste 1 % af leverandørerne til det offentlige af UdbudsVagten.

DP ventilation a/s har i år modtaget certifikatet som eliteleverandør 2020. Dermed er vi én af de leverandører, der leverer flest ydelser til den offentlige sektor.

Vicedirektør Ivan Mejrsk udtaler:
»Vi samarbejder med kommuner og regioner i hele landet omkring ventilation og indeklima. Vi er stolte over samarbejdet med vores offentlige kunder og ikke mindst over at kunne kalde os eliteleverandør – udelukkende inden for installation og service af ventilationsløsninger«.

UdbudsVagten indsamler hvert år data omkring pengestrømmen mellem det offentlige og det private, og rangerer danske virksomheders samlede fakturasum til den offentlige sektor. På den baggrund er omkring 3000 eliteleverandører udpeget.

DP ventilation a/s har med en samlet fakturasum til det offentlige på 51.694.730 kroner placeret sig i toppen af leverandører til den offentlige sektor. Med anerkendelsen følger eliteleverandør-badge og certifikat.

Se listen over årets eliteleverandører her: https://udbudsvagten.dk/rangliste/

Kontakt os

Hvis du vil høre mere om vores referencer i den offentlige sektor, kan du altid træffe os på telefon +45 87 42 55 42 og info@dpventilation.dk