18. september 2020

Administrerende direktør og ejer af DP ventilation a/s, Dat Ke Phan, fylder den 19. september 65 år.

Dat Ke Phan har mere end 30 års erfaring med ventilation i Danmark.

Det, der i 1996 begyndte som en lille ventilationsvirksomhed i Aarhus baseret på Dats egen erfaring med ventilation, er nu for alvor blevet en ambitiøs vækstvirksomhed. I løbet af de seneste par år er omsætningen tredoblet og antallet af medarbejdere fordelt på virksomhedens 5 afdelinger er næsten fordoblet siden 2016.

En tidligere udvidelse af direktionen har betydet, at Dat Ke Phan i dag koncentrerer sig om den overordnede retning for virksomheden, salg og kundepleje.

Kollegaer og ansatte i DP ventilation a/s ønsker Dat et stort tillykke på hans halvrunde dag.