Ivan Mejrsk fylder 50
18. september 2019
Ivan Mejrsk er oprindeligt uddannet elektriker og elinstallatør. Siden starten af 2019 har han været ansat som vicedirektør hos DP ventilation a/s med hovedkontor i Risskov ved Aarhus. Onsdag den 18. september fylder han 50 år.
Vicedirektøren hos DP ventilation a/s, Ivan Mejrsk, fylder 50 år den 18. september 2019. Han blev i 1993 uddannet elinstallatør fra Den jydske Haandværkerskole og har efter endt uddannelse arbejdet som blandt andet projektleder, afdelingsleder, afdelingschef og regionschef hos virksomheder som Siemens, YIT, EL:CON, Randers Kommune og Kemp & Lauritzen.
I starten af 2019 blev Ivan Mejrsk hentet til DP ventilation a/s. Her står han som vicedirektør i spidsen for blandt andet personale, økonomi, IT samt en række strategiske tiltag på tværs af virksomheden.
Omsætningen i DP ventilation a/s er i løbet af de seneste år tredoblet, og antallet af medarbejdere er vokset fra godt 30 i 2016 til 70 i 2019. Virksomheden står i dag som en moderne og solid spiller på det danske ventilationsmarked, og den kraftige vækst har blandt andet betydet etablering af en landsdækkende serviceafdeling med base på hovedkontoret i Aarhus samt regionskontorer i Aalborg, Kolding, Sønderborg og København.
Med sine knap 30 år i installationsbranchen som fundament arbejder Ivan Mejrsk som en del af direktionen med at styrke og understøtte DP ventilation a/s’ udvikling og position blandt andet ved at bistå adm. direktør Dat Ke Phan i den strategiske forretningsudvikling.
Fødselaren er gift med Malene, har to børn og tre bonusbørn og er bosat i Hornslet. Her nydes fritiden med familien, golf og ture på motorcyklen. Fødselsdagen fejres under private former.

KONTAKT
Ivan Mejrsk
Vicedirektør
Telefon: +45 30 92 92 20
E-Mail: im@dpventilation.dk