Kompetencer

Vi har mangeårig erfaring – brede kompetencer – og vi dokumenterer vores arbejde

Hos DP ventilation a/s har vi specialiseret os i store og avancerede ventilationsløsninger.
DP ventilation a/s har bred erfaring med løsninger inden for komfort-, proces- og renrumsventilation – herunder klimaanlæg og ventilationssystemer i kontorbygninger, boligbebyggelse, butikscentre og uddannelsesinstitutioner, industriventilation samt renrumsventilation på sygehuse og i den farmaceutiskeindustri. Vi udfører opgaver som projektering, montering, indregulering, lydmåling, service og vedligeholdelse.

DP ventilation a/s tilbyder veluddannede ingeniører og teknikere med speciale i ventilation. Vi arbejder tæt sammen med faste samarbejdspartnere og underleverandører, som vi har udvalgt og har tillid til.

Hos DP ventilation a/s er vores serviceteknikere faglærte håndværkere med mange års erfaring. De har gennemført certifikatkursus under VENT-ordningen udviklet af Dansk Teknologisk Institut.

Vi har det nyeste og mest avancerede elektroniske udstyr til bl.a. måling af drift, vedligeholdelse, service, indregulering og lydmåling.

Vi har faste retningslinjer, der sikrer høj kvalitet. Vores mangeårige erfaring er indbygget i kontrolplaner og styringsmanualer.

Vi tilpasser hver enkelt byggesag efter en nøje defineret og dokumenteret kontrol af materialer, anlæg og udførelse.

Alle anlæg leveres med manualer til drift og vedligeholdelse. Vi sørger for, at driftspersonale er instrueret i korrekt betjening og vedligeholdelse. Vi tilbyder naturligvis også løbende serviceeftersyn, der sikrer optimal ydelse og minimalt energiforbrug.

Sammen med vores netværk kan vi hurtigt sammensætte det rette team til enhver opgave.
Vi tilbyder derfor også totale teknikentrepriser med VVS, køl, ventilation, sprinkler, el og automatik.

Vi giver gerne gode råd – og det er en fordel at tage os med på råd så tidligt som muligt i beslutningsprocessen.

Medlem af VENT-ordningen

Som medlem af VENT-ordningen udfører DP ventilation serviceeftersyn på:

Ventilationsanlæg i henhold til VENT-ordningens retningslinjer og kvalitetssikringssystem. Dette er med til at sikre, at alle relevante dele i ventilationsanlægget er gennemgået af en certificeret ventilationstekniker, som er specialist i at få mest muligt ud af anlægget. Læs mere om VENT-ordningen på ordningens hjemmeside www.vent.dk