Velkommen til ny afdelingschef

 14. maj 2019

Flemming Sall er pr. 6. maj 2019 ansat som afdelingschef i Aarhus-afdelingen hos DP ventilation a/s. Han kommer fra en stilling som projektchef hos OX3 Ventilation A/S i Valby.

»Jeg kender DP ventilation a/s som en virksomhed, der altid har kunden i fokus. Desuden har der været fart på de seneste år – medarbejderstaben er fordoblet og omsætningen tredoblet«, siger Flemming Sall og fortsætter:

»Efter en periode med arbejdsplads på Sjælland glæder jeg mig over at blive en del af en succesfuld virksomhed tættere på mit hjem i det østjyske«, siger Flemming Sall, der netop er ansat som afdelingschef for Aarhus-afdelingen hos DP ventilation a/s.

Ventilationsvirksomhed med potentiale
Hos DP ventilation a/s ser den nye afdelingschef gode muligheder for yderligere vækst:

»DP ventilation a/s er specialister i store og avancerede ventilationsløsninger. Holdet består af dygtige og engagerede medarbejdere, som har solid erfaring med løsninger inden for komfort, proces- og renrumsventilation. Jeg ser masser af potentiale her, og jeg glæder mig til at bidrage til yderligere vækst«, siger Flemming Sall i forbindelse med tiltrædelsen.

+25 års erfaring med vvs- og ventilation
Flemming Sall er oprindeligt uddannet vvs-tekniker og har mere end 25 års erfaring fra vvs- og ventilationsbranchen. Han kommer fra stillinger hos blandt andet Aarsleff, YIT, Glenco, Wicotec Kirkebjerg og senest OX3 Ventilation, hvor han var projektchef med ansvar for service- og entrepriseopgaver.

Hos DP ventilation a/s bliver Flemming Sall ansvarlig for den daglige ledelse og drift af Aarhus-afdelingen, som har en række store ventilationsprojekter i ordrebogen.

DP ventilation Flemming Sall

Flemming Sall er pr. 6. maj 2019 ansat som afdelingschef i Aarhus hos DP ventilation a/s

KONTAKT

Flemming Sall
Afdelingschef, Aarhus
Telefon: +45 30 92 92 02
E-Mail: fsa@dpventilation.dk