Ny landsdækkende serviceafdeling hos DP ventilation a/s

 24. juni 2019

Hos DP ventilation a/s har stigende efterspørgsel betydet åbning af en landsdækkende afdeling med speciale i ventilationsservice.

Det er ikke en nyhed, at DP ventilation a/s yder service på eksisterende ventilationsanlæg. Men med etableringen af en landsdækkende serviceafdeling er virksomhedens kompetencer inden for service af ventilationsanlæg nu samlet. Den landsdækkende serviceafdeling tilbyder alt inden for eftersyn, renovering, udvidelse og almindeligt vedligehold ventilationsanlæg i alle former for bygninger og anlæg.

Øget kundetilfredshed og vækst
»En landsdækkende serviceafdeling med regional forankring i henholdsvis Aalborg, Aarhus, København, Kolding og Sønderborg er et led i vores strategi om at skabe øget kundetilfredshed og vækst«, siger vicedirektør Ivan Mejrsk. Han fortsætter:

»Vi oplever stigende efterspørgsel på ventilationsservice og ønsker at være en aktiv samarbejdspartner, der kan levere samlede kvalitetsløsninger. Gevinsten ved en landsdækkende afdeling er, at viden tilføres og deles på tværs af regioner, hvilket kan give vores kunder en mere optimal service. Desuden tror jeg på, at organiseringen vil skabe vækst gennem øget salg af serviceaftaler«.

Ole Larsen i spidsen for ny afdeling
Ole Larsen, der kom til DP ventilation a/s i starten af 2018, er netop udnævnt som servicechef for den nye landsdækkende serviceafdeling. Ole Larsen blev første gang ansat hos DP ventilation a/s tilbage i 1996 og er returneret med solid erfaring fra lignende stillinger i branchen. Han er allerede i fuld gang med at udvide det nuværende serviceteam med flere regionale ledere og service- og indreguleringsteknikere.

»Mit overordnede fokus er at lede og udvikle serviceforretningen i samspil med vores regionale specialister, som fortsat har ansvaret for dialogen og opgaverne hos de lokale kunder«, fortæller servicechef Ole Larsen.

»Jeg er glad for at stå i spidsen for opbygningen af en ny afdeling, hvor vi i samarbejde løser kundernes udfordringer og imødekommer deres specifikke behov«, siger Ole Larsen. »Med mine mange års erfaring inden for ventilationsservice kender jeg kundernes udfordringer og vigtigheden af at kunne bidrage med relevante faglige kompetencer og ekspertise«.

Ventilationsservice indeholder blandt andet:

  • Kontrol af riste og filter samt filterudskiftning
  • Rengøring af ventilationssystem
  • Funktionstest af styring og regulering/overvågning
  • Lovpligtigt eftersyn af brandspjæld samt styringer
  • Måling af luftmængder
  • Energioptimering

Hos DP ventilation a/s har teknikerne alle solid erfaring med at servicere kunder på tværs af brancher, f.eks. kontorbygninger, boligbebyggelse, butikscentre, uddannelsesinstitutioner, industriventilation samt renrumsventilation på blandt andet hospitaler og i den farmaceutiskeindustri.

Yderligere oplysninger
Regelmæssig vedligeholdelse af ventilationsanlæg sikrer optimalt indeklima, skåner miljøet og reducerer elregningen betragteligt. Læs mere om service og vedligehold  hos DP ventilation a/s.

Ledige stillinger
DP ventilation a/s søger i øjeblikket:

Ventilationstekniker/serviceleder – Sjælland
Ventilationstekniker – Nord-og Midtjylland

DP ventilation as Servicechef Ole Larsen

KONTAKT

Ole Larsen
Servicechef
Telefon: +45 24 44 56 42
E-Mail:  ol@dpventilation.dk